Christian Andersen står bag denne kortfilm om en voldsom episode i det aarhusianske natteliv.

POKE starter med et overfald ved et letbanestop i det centrale Aarhus om natten. Vi ved ikke, hvilket motiv der ligger bag et tilsyneladende umotiveret overfald. Resten af natten følger vi ofret, Mikaels, tur på skadestuen, og mens han langsom lappes sammen, følger vi det unge kærestepar, Lucas og Julie, vilde bytur og til sidst hede samvær. Som natten skrider frem, bliver det tydeligere, at Lucas og Julie har en langt større aktie i overfaldet på Mikael end først antaget.

POKE er produceret af Wasabi Film, støttet af TV2 & Den Vestdanske Filmpuljes Kortfilm call og udkommet på TV2 Play.